Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 6. december 2025

Disse handelsbetingelser gælder for alle bookinger, køb og behandlinger hos Nadim Aesthetics ApS.

Nadim Aesthetics ApS
Slotsgade 32, st 8700 Horsens
CVR-nr.: 42576492
Telefon: 50 80 80 61
Email: [email protected]

Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv 25% moms, medmindre behandlingen er momsfritagelse grundet medicinsk indikation.

  • Betalingsmidler: Vi modtager betaling via MobilePay og kontanter.
  • Betalingstidspunkt: Betalingen falder umiddelbart efter endt behandling i klinikken.

Når du booker en tid hos os, reserverer vi tid og personale specifikt til dig.

  • Afbud: Afbud skal ske hurtigst muligt og helst senest 24 timer før behandlingens start.
  • Hvordan: Du kan melde afbud online via dit booking-link (Gecko) eller ved at kontakte klinikken telefonisk i åbningstiden.
  • Gebyr: Vi opkræver i øjeblikket ikke gebyr for rettidige afbud eller udeblivelse. Vi forbeholder os dog retten til at afvise fremtidige bookinger eller kræve forudbetaling ved gentagne udeblivelser.

Vi udfører udelukkende kosmetiske behandlinger på personer over 18 år.

  • Lovkrav: Dette er et strengt lovkrav fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der gives ingen dispensationer, heller ikke med forældresamtykke.
  • Legitimation: Du skal altid medbringe gyldigt billede-ID (pas eller kørekort) til din konsultation og behandling. Kan du ikke fremvise gyldigt ID, er vi forpligtet til at afvise behandlingen.

Alle vores konsultationer er 100% gratis og uforpligtende.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds regler gælder følgende for kosmetiske behandlinger (f.eks. Filler, Botox/Vistabel, Sklerosering):

  • Obligatorisk Forundersøgelse: Du skal til en konsultation hos en af vores registrerede sundhedspersoner inden din første behandling.
  • 48 Timers Betænkningstid: Efter konsultationen skal der gå minimum 48 timer, før selve behandlingen må udføres. Denne regel er lovpligtig og fraviges aldrig.
  • Samtykke: Behandlingen kan kun udføres, når du har givet informeret samtykke både mundtligt og skriftligt.
  • Ingen resultatgaranti: Kosmetiske behandlinger varierer fra person til person. Vi garanterer en faglig korrekt behandling udført af kvalificeret personale, men vi kan ikke garantere et specifikt æstetisk resultat, da dette afhænger af individuel anatomi og heling.
  • Forsikring: Klinikken er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed og er dækket af den lovpligtige patientforsikring (Patienterstatningen), som sikrer dig i tilfælde af behandlingsskader.
  • Overholdelse af instrukser: Det er dit ansvar at følge de før- og efterbehandlingsinstrukser, du modtager (f.eks. vedr. alkohol, sollys, motion eller makeup). Nadim Aesthetics kan ikke holdes ansvarlig for komplikationer eller manglende resultater, der skyldes, at du ikke har fulgt disse instrukser.
  • Oplysningspligt: Du har pligt til at oplyse sandfærdigt om dit helbred, medicinbrug, allergier og tidligere behandlinger, da dette er afgørende for sikkerheden.
  • Vi forbeholder os retten til at aflyse eller rykke din tid i tilfælde af sygdom hos personalet, tekniske nedbrud, strømsvigt eller andre uforudsete hændelser (force majeure).
  • Vi vil altid forsøge at finde en ny tid til dig hurtigst muligt. Nadim Aesthetics dækker ikke eventuelle følgeomkostninger (f.eks. transport, parkering eller tabt arbejdsfortjeneste), du måtte have i forbindelse med en aflysning fra vores side.
  • Køb af ydelser (Behandlinger): Der er ingen fortrydelsesret på allerede udførte behandlinger.
  • Køb af produkter: Vi sælger ikke fysiske produkter via hjemmesiden.

Er du ikke tilfreds med resultatet af din behandling, beder vi dig kontakte klinikken hurtigst muligt på [email protected], så vi kan se dig til en kontrol.

Hvis vi ikke kan blive enige om en løsning, har du mulighed for at klage til:

  • Styrelsen for Patientsikkerhed: Vedrørende sundhedsfaglige fejl og patientsikkerhed (stps.dk).
  • Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet: Vedrørende økonomiske tvister (naevneneshus.dk).
  • EU-Kommissionens online klageportal (ODR): Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: 
  • http://ec.europa.eu/odr

Book tid til din behandling

Hvis du er en ny kunde hos Nadim Aesthetic, vil vi gerne invitere dig til en  gratis og uforpligtende konsultation.

Hvis du allerede er en eksisterende kunde, og du vil booke en ny tid, rette din tid, aflyse din tid, eller booke en ny tid til en behandling.